Som et lille partnerskab udnytter vi vores størrelse til at finde muligheder i små markedsnicher, som større aktører ofte overser. Vi fisker i de glemte damme og kaster et bredt net for at maksimere potentielle afkast ved at udvælge globale aktier, der handles til store rabatter i forhold til deres reelle værdi.
Dette er et partnerskab. Investeringsforvaltere bør aldrig tage risici med andres betroede kapital, som de ikke selv ville tage med deres egen. Gennem partnerskabet investerer forvalteren sammen med og på vegne af ejerne med al sin egen investerbare kapital.
For partnerskabet er investering en tålmodig disciplin, ikke en spekulativ øvelse. Vi ser os selv som delejere i driftige virksomheder og tager koncentrerede positioner, når markedet af og til byder på attraktive muligheder. Denne koncentration – typisk 5-15 positioner, afhængig af mulighederne – vil føre til perioder, hvor vi underpræsterer i forhold til det brede marked. Vi er villige til at acceptere smerten ved kortfristede udsving (glem fornøjelserne) i bytte for at maksimere det langsigtede afkast. Vi påtager os dog aldrig risiko for betydeligt permanent tab af kapital i jagten på bedre resultater.
Potentielle partnere skal forpligte sig til vores langsigtede syn på afkast. Ellers er partnerskabet ikke det rette valg.
Sung Capital ApS og Oliver Sung accepterer kun investeringer til Sung Partnership ApS fra kvalificerede investorer. Kvalificerede investorer er professionelle investorer eller detailinvestorer, der forpligter sig til at investere minimum 750.000 kr. i overensstemmelse med FAIF-direktiverne. Denne hjemmeside er kun til informationsformål.